Modelkonstruktion beklædning

Systemet adskiller sig i nogen grad fra andre kendte systemer. Her angives nogle af forskellene:

Det benytter sig af matematisk fin justerede formler, hvor andre systemer som regel holder sig til ottendedele og tiendedele. Med den matematiske måde opnås en nøjagtig overensstemmelse mellem konstruktion og graduering - hvortil kommer at formlerne umiddelbart forstås af edb-mediet. Længere nede redegøres der for, hvordan formlerne skabes.

Samtidigt med at konstruktionerne indeholder omfattende individuelle tilpasninger er de nemme at udføre, selv for begyndere. Instruktionssider, skitsesider og siderne med beregningsformler er sådan organiseret, at alle beregninger er gjort før tegnearbejdet påbegyndes. Brugere af systemet bør dog have modtaget en personlig vejledning i måltagning, beregning og tegneteknik før de med sikkerhed kan opnå en rigtig udførelse. 

Al tegning af kurver styres med tangenter. Konstruktionernes tangentrøringspunkter er nøjagtigt afsat - ligesom tangentretninger er vist i skitseforlæggene.

Den målte armvidde indgår med stor vægt i beregningen af ærmegabets bredde og dybde - og bliver dermed også bestemmende for ærmegabsomkredsen og for ærmekonstruktionen.

Konstruktionerne undergår en stadig forbedringsproces. Datoer på instruktionsbladene viser de løbede opdateringer.

Der kan vælges komputerudførelse af alle konstruktionerne: Både som printerudskrift af målberegnede instruktioner for manuel mønstertegning: IndiCEL - Og som udplottede mønstre i fuld størrelse: IndiCAD

Modelkonstruktører der kender andre systemer kan, hvis de er interesserede undersøge om ovennævnte punkter virkelig adskiller KS-systemet fra andre systemer - og meget gerne lade os høre deres kommentarer hertil.      mailto:skr@eucsyd.dk

Kaj Skrædder

       

KS Konstruktioner, systembeskrivelse  

System til modelkonstruktion af dame- og herretøj, udviklet på EUC syd

Systemet adskiller sig i nogen grad fra andre kendte systemer. Her angives nogle af forskellene:  

·       Det benytter sig af matematisk finjusterede formler, hvor andre systemer som regel holder sig til ottendedele og tiendedele. Med den matematiske måde opnås en nøjagtig overensstemmelse mellem konstruktion og graduering - hvortil kommer at formlerne umiddelbart forstås af edb-mediet. Længere nede redegøres der for, hvordan formlerne skabes.

·       Samtidigt med at konstruktionerne indeholder omfattende individuelle tilpasninger er de nemme at udføre, selv for begyndere. Instruktionssider, skitsesider og siderne med beregningsformler er sådan organiseret, at alle beregninger er gjort før tegnearbejdet påbegyndes. Brugere af systemet bør dog have modtaget en personlig vejledning i måltagning, beregning og tegneteknik før de med sikkerhed kan opnå en rigtig udførelse. Vejledning kan fås på Efteruddannelseskurser på EUC Syd.

·       Al tegning af kurver styres med tangenter. Konstruktionernes tangentrøringspunkter er  nøjagtigt afsat - ligesom tangentretninger er vist i skitseforlæggene.

·       Den målte armvidde indgår med stor vægt i beregningen af ærmegabets bredde og dybde - og bliver dermed også bestemmende for ærmegabsomkredsen og for ærmekonstruktionen.

·       Konstruktionerne undergår en stadig forbedringsproces. Datoer på instruktionsbladene viser de løbede opdateringer.

·       Der kan vælges komputerudførelse af alle konstruktionerne: Både som printerudskrift af  målberegnede instruktioner for manuel mønstertegning:  IndiCEL - Og som udplottede mønstre i fuld størrelse:  IndiCAD

 Modelkonstruktører der kender andre systemer kan, hvis de er interesserede undersøge om ovennævnte punkter virkelig adskiller KS-systemet fra andre systemer - og meget gerne lade os høre deres kommentarer hertil.

                                                Juni 1999                Kaj Skrædder         

 

Det anvendte princip for  fastsættelse af formler:

Formlerne har to hoveddele, således at den ene bestemmer størrelsestilpasningen, og den anden bestemmer modeltilpasningen

Størrelsesdelen indeholder en “faktor”, noget der skal ganges eller deles med..

Modeldelen indeholder et mål i centimeter, en værdi der sørger for at det aktuelle konstruktionsafsæt bliver rigtigt (f.eks. rygbredden)

Med grundlag i to givne størrelser, en lille og en stor, f.eks. 38 og 46  +  basismålene til de to størrelser, f.eks. højde, overvidde og armvidde er der i dette system skabt formler, der betyder at konstruktionen bliver nøjagtig i forhold til gradueringen.

Der er ingen grænser for hvor mange særlige tilpasnings- eller modelforhold formlerne kan udvides med. Det er et slæb at producere dem, men fremgangsmåden kan læres! - Og dét kan vi også hjælpe med på EUC Syd!

 

Metode til dannelse af konstruktionsformler                                             KS 990620

Basisviden og værktøj:

Systemudvikleren må kende til forholdsregning og bør benytte sig af en lommeregner, der kun behøver være lidt større end “husholdningstypen”. F.eks. er “reciprok-tasten”  1/×  og parentestasterne nyttige.

Basismateriale:

Det er nødvendigt at kende alle basismålene (hovedmålene) og alle konstruktionsmålene til to givne størrelser af en given model f.eks. en grundform. De to størrelser bør have flere størrelsers afstand imellem sig, f.eks. 4 størrelser  (38 og 46)

De nævnte data kan komme fra  eksisterende målskemaer *) som man har besluttet at bruge - - -

- eller de kan findes gennem måling af afstanden mellem konstruktionspunkter på to givne størrelsers mønstre. Den sidstnævnte metode forudsætter at de to størrelser er grundigt afprøvet på et antal personer med normalfigur og  de to størrelsers standard-kropsmål.

*) De eksisterende målskemaer kan godt variere en del fra institut til institut. KS-Systemets målskema for dametøj tager udgangspunkt i DK-målsystemet, men KS-Systemet har helt jævne spring mellem størrelsernes delværdier

                        - Sådan er fremgangsmåden for skabelse af konstruktionsformler:

De værdier der skal bruges i første omgang er ikke de faktiske mål, som f.eks. den hele brystvidde eller den hele ærmgabsdybde -  men springafstanden mellem de to størrelsers mål.

F.eks. kunne springafstanden for brystvidden være 16 cm,  nemlig 4 størrelser à 4 cm

- og ærmegabsdybdens springafstand  være 2 cm  (4 × 0,5 cm)

                Hvis nu ærmegabsdybden ønskes proportionsberegnet alene ud fra brystvidden skal man gøre følgende:

Ærmegabsdybdespringet  delt med brystviddespringet 

                                                2,0  :  16,0      Resultat  0,125

De  0,125  er så vores  faktor

Næste skridt er at gange den faktiske brystvidde for den lille størrelse (størrelse 38) med den udfundne faktor

                                             88 ×  0,125          Resultat  11,0 cm 

Dette resultat skal nu sammenholdes med målskemaets værdi for den lille størrelses ærmegabsdybde  (22,8), og ved at trække de to tal fra hinanden fås en justeringsværdi, et centimetertal der skal lægges til (eller trækkes fra) det første resultat.

                                                22,8 - 11,0       Resultat   11,8 cm

                                                Den endelige formel kommer nu til at se sådan ud:

Ærmegabsdybden =  Brystvidden  X  0,125  +  11,8 cm

88,0  ×  0,125  + 11,8 cm    Resultat    22,8 cm

Nu afprøver vi formlen af ved at finde ærmegabsdybden for den store størrelse:

104  ×  0,125  + 11,8 cm                   Resultat   24,8 cm

hvilket netop er 2 cm mere for de fire størrelser op.

Ovenstående skal kun tjene som eksempel. KS formlen for ærmegabsdybde har mere med, idet armvidden indgår med en betydelig del af beregningsgrundlaget, - og i øvrigt er det ikke brystvidden, men overvidden der bruges i formlen.

Hvordan der laves formler ud fra flere basismål skal forsøges vist på de næste sider:

Hvordan det afgøres hvilke poster der skal bruges som basismål for proportionsberegningerne

Her må man ty til logiske overvejelser understøttet af faglig erfaring samt eksperimenter, der skal vise i hvor høj grad formlerne giver gode resultater: at f.eks. ærmegabet passer til de personer modellerne er konstrueret individuelt til - og at ærmerne passer i ærmegabene.

KS-formlen for ærmegabsdybde ser sådan ud:

                  Overvidde  :  10,7  +  Armvidde  :  6  + 10,5 cm

Det kommer til at betyde at en forholdsvis kraftig arm giver et lidt dybere ærmegab - og en tynd arm et lidt mindre nedringet ærmegab.

Ved KS-beregningen af ærmegabsbredden får armvidden endnu større indflydelse - udfra en betragtning om at en tykkere arm kræver et videre ærme, og dermed også et videre ærmegab - og omvendt..

Andre kendte systemer har som regel ikke armvidden med i disse beregninger, nogle har i stedet højde og brystvidde som grundlag.

- Om KS-systemet har fundet det helt rigtige forhold mellem indflydelsen fra de forskellige basismål er endnu ikke afklaret - og bli’r det nok heller aldrig!

  - At skabe formler indeholdende flere basismål:

Af ovenstående eksempel kan man udlede: at hver gang armvidden vokser med 6 cm så bliver ærmegabet 1 cm dybere, foruden at ærmegabsdybden  øges med knap en tiendedel af overviddens tilvækst.

Nu beslutter vi at bruge armvidden først. Målskemaet har (for fire størrelser) en tilvækst for armvidden på 4,8 cm, overvidden en tilvækst på  12,8 cm  -  og ærmegabsdybden en tilvækst på  2,0 cm. 

Vi deler først armviddeforøgelsen med  6:

                                              4,8  :  6                resultat   0,8 cm

foreløbig forøgelse af ærmegabsdybden

- men  forøgelsen skulle være 2,0 cm . Der mangler altså  1,2 cm

Næste skridt:  De manglende  1,2 cm  skaffes fra overviddetilvæksten

                                   1,2  :  12,8                              Resultat   0,09375       

det er faktorværdien for overviddens indflydelse

Resultatet blev et fælt tal.  Det prøver vi at “vende”.  Brug reciprok-tasten på lommeregneren  1/×    så blev tallet   10,66666667, det blev det ikke meget bedre af! men vi vælger at bruge det, i forkortet  tilstand:  10,7.    

                 På grund af det reciprok-vendte tal skal der nu  deles med faktoren i stedet for ganges.

Næste skridt:  Vi deler overvidden med  10,7

                                             83,6  :  10,7   =   7,813084......

og vi deler armvidden med  6

                                                27  :  6  =   4,5                    

og tæller de to tal sammen                                                                                                                   I alt    12,31308......

For at den endelige ærmegabsdybde for størrelse 38  kan blive som i målskemaet:  22,8 cm må man tillægge forskellen mellem de 22,8 cm  og  ovenstående  Ialt-tal: altså  10,4869      forkortet til   10,5 cm

Skulle det hænde at det lykkedes dig at  følge med hele vejen rundt i manegen,  skulle du nu kunne konkludere en formel for ærmegabsdybden således:

                                                Ærmegabsdybden  =  Overvidden : 10,7  +  Armvidden : 6  + 10,5 cm

Den, der gransker ovenstående formel vil nok spørge med undren: Hvorfra har denne ”KS” fået  tallene for armviddes og overviddes indflydelse på ærmegabsdybden, nemlig en sjettedel fra armvidden og knap en tiendedel fra overvidden. KS svarer, at han tror armvidden må være den mest bestemmende, men at han dog ikke tør lade den være enerådende. De valgte forholdstal er bare dem som fagmanden KS mener fornuftige.

KS har redegjort herfor i sin afhandling fra 1985: Et Studie i Graduering.