Ræve frakke - h2

Af Mai Jensen

Kan disse farver sættes sammen??

 
Mønster

Jeg har lavet mønster som passer kunden, jeg har slået det op i hånden, og derfra snitudviklet videre efter kundens ønske.

Kunden har været til prøvning og jeg har lavet de rettelser der skulle til. Jeg har tegnet mønsteret op på pap, for under zwekning er det en fordel at vi havde et mønster i pap, da vi bruger det meget.
Skindene er jæger skudte og derfor er der mange huller i fra havlene og bare pletter fra rævens naturlige liv. Her vises et anbraget skind.
For at kunne stribe mønsteret ind, skal jeg vide hvor store mine skind er. Jeg zweker alle skindene op. Jeg zweker dem mest i længden. for så får pelsen mest fylde, fordi jeg skal rykke dem.
Sortering

Når jeg har zweket alle skind og indstribet mønster ved jeg hvor mange skind der skal bruges i krop, ærme, og hætte, herefter sorterer jeg skindene ud til de 3 grupper, og her sorterer jeg så ud igen, så jeg nøjagtig ved, hvor de forskellige skind skal sidde.

Rykkeberegning.

Til alle skindene i kroppen laver jeg en rykkeberegning

Når jeg skal rykke et skind er det vigtigt, at tegne alle indstibningerne korrekt, og få rykkeafstand på. Her er jeg begyndt at skære striberne.
Et rykket skind (lædersiden).
Et rykket skind (pelssiden).
   
Zwekning

For at skindene kan videre forarbejdes, må vi havde dem glatte, så jeg zweker de rykkede skind.

Skindene har været skåret i stimler, syet sammen og zweket.
For at få de alle de løse hår ud, inden nr. 2 sortering trumler jeg alle skind med savsmuld.
Nr. 2 sortering.


Når alle skind er rykket, zweket igen og trumlet, må jeg sortere igen for at være helt sikker på, at jeg fik det helt rigtigt første gang. Under rykningen kan der ske forandringer i skindene.
 

Her sorterer jeg skindene til ærmer.
Skindene er op mod ærmegab, de skal passe bedst mulig til kroppen.
Når skindene skal samles må de renskæres og de skal holde størrelsen på de striber de der er tegnet på papmønsteret.
Der kan være lyskener, hvor den rykkede stribe ikke er helt ude i stribebredden, så jeg må "lappe ud".
Jeg finder et stykke pels der passer perfekt i farve og hårhøjde, fjerner det der ikke duer (i lyskerne) og skærer det nye stykke til. Dette gøres ved at spore linjen over på det nye stykke. Stykket maskinsyes fast.
Når der er kontrolleret at det nu også passer 100% til det nye sted. Skære jeg det nye stykke til i bredden.
Her ses skindsiden af det nye stykke. Et tip til at finde et stykke der passer, er at prøve med det du skærer af samme ræv, men lige oppe over lyskenen.
Galonering.

For at skille skindene lidt fra hinanden og så hårene lægger sig fint ned, syer jeg en galon (en læderstribe 1cm bred) imellem alle skind. Her ses det fra lædersiden.
Her ses 2 galonerede skind fra hårside.
Alle sømme presses grundigt med bagsiden af en buntmagerkniv.
Alle skindene i kroppen er samlet. Skind nr. 4 fra venstre, havde fået skudt hele hovede og nakke af, men de er placeret under armen, så de bruges alligevel ikke. Skindet nr 4 fra højre har jeg skåret det øverste af og brugt til at lappe med. Det er ligeledes under armen.
Kroppen set fra pels siden.
   
Ærmer.

2 af de 4 skind der er sorteret ud til ærmer.
For af få en grots i midten af ærmet og få de 2 meget forskellige skind til at passe bedre sammen forsætter jeg skindene.
Skindene er forsatte.
Skindene bliver ogå galoneret og senere zweket op efter mønster.
   
Hætte.

Skindene i hætten zweker jeg ud i bredden, da de er rigeligt lange. Ellers er det den samme proces som med ærmerne.
 
   
Zwekning af kroppen.

Jeg starter altid med at zweke midten af ryggen op og får rettet alle striberne op. Derefter fortsætter jeg ud mod forkanterne. Striberne bliver helt lige ved brug af metal lineal.
Kroppen ligger færdig zweket og tørrer til i morgen.
Jeg afzweker alle klammer der sidder langs galonerne og som har holdt striberne lige.
Herefter blødgører jeg læderet ved at gnide på det med et "viskelæder". Der kan også bruges et rulletræ eller et stræktræ, dette kan dog gøre, at skindene kan blive lidt store og kan gå ud af facon.
For at modvirke det, stryger man med et lunkent strygejern så trækker skindet tit sig sammen igen, men uden af blive stift. Dette kan også bruges, hvis en stribe har været en cm for stor.
Når krop, ærmer og hætte har været zweket, trumles det hele igen savsmul. Det er en fordel at markere hvor mønsteret skal ligge og først tegne og renskære efter trumling, da skindene kan krympe en smule.
Efter renskæring kan det være en fordel, at karte kanterne for løse hår.
Pikering og bånding

 9.15 timer

Samling af krop og hætte

Som altid er med polsk søm i skuldersøm, 6 timer med ærmer
Hætten er også anslået

Presning af sømme

Alle sømme skal presses ud både med buntmagerkniven og med lunkent strygejern.

For at få en pæn form på ærmet presses denne søm over en hovedblok
   
Lommer

Lommer syes i kroppen, skiltene er her lavet i læder, da det havde fyldt for meget i pels.

Lukketøj

Der er 3 keskaer og 3 ringe i kåben, en hægte og malle helt foroven under hætten. 1time

Wateline og skulderpuder

Isyning af wateline og skulderpude. Watelinen går en lille smule ud over ærmegabs sømmen, skulderpuden er ganske tynd, der bare giver et let hold. 1,45 time

Forkanter

Forkanter er anslået i midten og syet ned i kanten. Pelsen lagt op forneden og i ærmer. 2,15 timer

Roleau

Roleaukant syes på uden snor i, da det bliver alt for bumbastisk efter min mening. 0,30 time

Foer

Pelsen fores på gammeldags maner på bord, med løsforet ærmer, inderlomme med kædesting som forstærkning og læg i ryggen med trenser.
8,30 time

Nakkestrop

Som en lille ekstra detalje har jeg laver nakkestrop i flettet læder, det samme læder som er brugt til galoner og lommeklapper.

Inderlomme

Detaljen med kædesting i inderlommen.

 
Ja, disse farver kan godt sættes sammen

Kåbe og rapport af Mai Jensen

Buntmagerelev på EUC-Syd september 2004