Karakullam.

(Persianerlam)

 

Projekt i materialelære 2002
Skrevet af Berit Jakobsen

 

 

Karakullammene er et flokdyr og lever for det meste i flokke på ca. 400 dyr. Dyrene lever over et meget stort areal.
De lever i meget barske forhold, hvor der ikke er særlig meget mad og vand ( tørre områder ).
Karakulen er et meget vigtigt dyr for balancen i området da de gøder jorden og bærer frø med sig, som så falder af og bliver trampet ned i jorden, som så spire og bliver til nye planter.
 
I Namibia og Rusland for farmerne hjælp fra dyrlæger med af tage hånd om flokken.
Lammet får elektrisk stød, så de bliver lammet inden de bliver slagtet.
 
Lammene er i mellem 1 - 10 dage gammel, før de bliver slagtet, men de bedste lam går videre til avlsdyr.
 
Et moderfår kan få 1- 2 lam i et kul, når lammene er slagtet er skindene ca. 40 til 60 cm, med hale på 10 til 13 cm.
Farverne svinder fra helt hvide til sort.
Ca. 75% er sortbrune, 15% grålige, 9% brune og 1% surfarvet.(Gylden brun)
Tidligere blev største parten farvet sorte med "blåtræfarve", men i dag bruges der syntetisk farvestoffer.
De voksne får, har almindelig uld som vi kender fra andre får, men pelsen er bare mere strid og bruges for det meste til gulvtæpper.
                      
Swakara.
Swakara er handelsbetegnelsen for lam fra sydvest Afrika.

Bukhara.
Bukhara er handelsbetegnelsen for lam fra Rusland.

Karakul.
Karakul er handelsbetegnelsen for lam fra Afganistan.

 

 
Breitschwanz.

De lam som bliver aborteret (født for tidligt), kalder man for breitschwanz.
Folk tror mange gange af man mishandler / fremprovokere dyrene til af få en abort, men det er faktisk forkert.
Selvom skindene er meget kostbare og ofte giver flere penge en et almindeligt skind, vil farmerne ikke fremprovokere en abort. For de ved ikke hvornår lammene er udviklet nok til af gøre det, og de fleste farmer vil heller ikke miste et godt avlsdyr.
Og mange af aborterne er værdiløse, fordi lammets pels ikke er udviklet endnu.

De fleste aborter skyldes det hårde klima fårene lever i, snestorme, sandstorme, tørke og de meget hurtige klima forandringer er ofte grunden.
Skind af lam som bliver for tidlige fødte eller dør kort tid efter fødslen kaldes GOLIAK.
Goliak er meget små skind med et meget tyndt læder ligesom pergament.

Det er sjældent af lammene kan overleve, hvis det er for tidligt født, for lammet kan først dige nogle få dage inden den rigtige fødsel ( lammet er først rigtig udviklet lige inden fødslen ), så man tager det fra moderen og flokken for af opflaske lammene, hvis det er muligt.
Når lammet er nogle dage ældre en den rigtige fødselsdato bliver det kaldt GOLIAK MOIRE.
Hvis lammet kan holdes i live og bliver nogle dage ældre, så pelsen udvikler sig.
Lammets pels bliver nu kaldt tunna breitschwanz.

Efter nogle dage og hvis lammet dør bliver skindet kaldt karakulbreitchwanz. Skindet bliver sorteret under navnet tunna karakulbreitschwanz.

Yderligere efter nogle dage bliver lammet så udviklet af man kan genforene det med sin mor / flok, nu bliver lammet kaldt for karakul.
 
Arbejdsteknik.

Inden man begynder af sy, er det vigtigt af man har sorteret pelsen i farver og krøller.
For af få skindene så blanke som muligt, er det vigtigt af man vender skindet rigtigt.
Det vil sige af pumfen vender op og nakken ned ad.

Når man skal til af påkaste ( sy ) skindene sammen, takker man det sammen eller bølgetakker ( bølgetakning bruges for det meste i underærmet ).
Sørg for at krøller og farver passer sammen, så samlingerne bliver så usynlige som mulig.

Når man laver en jakke / frakke, stykker man skindene for det meste i baner, men kan også stykkes sammen i hele skind. Men det kræver for det meste af det er flade og blanke skind.

Når man påkaster en bane sammen, vil det sige af man sætter flere skind sammen til et langt skind.
Når man skal påkaste for eksempel 3 skin, er det vigtigt af dele skindene op flere steder, for det meste er det pumfen, midten og nakken.
Man skal dele skindene op, afhænger af hvordan hår strukturen er. Hvis vi deler den meget op kommer det bedre til af passe i krøllerne.
Man håndstrækker kun skindene før brug, fordi man for det meste skal bruge strækket, når man svækker skindet / banerne op efter et mønster.